Thursday, March 11, 2010

Nedtrapning!


Så er jeg ved at være fremme ved målet. Efter 6 måneders træning med både løb, circuit, styrke, dryland og svømning, uden så meget som at se skyggen af afslapning, nåede jeg i slutningen af januar frem til tilpasningsfasen frem mod min topning, DM på langbane i påsken. Herfra kom der mere hvile, de hårde tirsdag og torsdags træninger var nu erstattet af restitutionspas. Generelt handlede det nu mere om kvalitet til træning. Der har hele tiden været sat hårde krav, men nu var der en øget forventning om at kravene blev opfyldt.
Ansættelsen af en ny styrketræner medførte også ændringer på den front. Færre repetitioner og lidt færre øvelser, men langt mere vægt på og øvelser der var mere relevante! Det skal ikke være nogen hemmelig at jeg var glad for, at hende styrketræneren vi havde i efteråret blev skiftet ud.

Rent svømmermæssigt oplevede jeg en kæmpe forandring. Efteråret var rigtig hårdt for mig, jeg var langt tilfreds med hvad jeg præsterede til stævner. Jeg leverede til træning, om end ikke altid hurtighedsmæssigt, så altid hvad angik anstrengelse.
Men nu vendte bøtten, og tingene begyndte efterhånden at gå den rigtige vej. Jeg ramte mine pacetider til træning og teknikken begyndte at blive mere flydende.

De andre fra holdet kørte videre ned mod deres topningsstævne, PAC-10 Championships. I starten kørte jeg ned i yards med dem, men efter at have nået tilpas med friskhed begyndte jeg at køre op igen. Dog nåede det aldrig de samme højder som i efteråret. Høj intensitet var nøglen. Masser af fart og pace, selvfølgelig krydret med masser af teknik. Ingen ”dumme meter” og stort set alt aerobt arbejde var med enten høj teknisk fokus eller øvelser.

Nu er vi så nået frem til den reelle nedtrapning. Denne uge har vi holdt længden indtil onsdag, lidt kortere restitution i dag og så tror jeg ellers det hele rigtig starter fra næste uge.

Aldrig har jeg følt mig så sikker på at jeg nok skal få et forrygende DM. Glæder mig til at komme hjem og konkurrere, svømme stærkt og vise at det stadig er SIGMA der bestemmer!

Monday, March 1, 2010

Christmas Training @ ASU

Føler ikke det er så længe siden jeg var hjemme, men der er jo allerede gået over to uger!

Der er stadig en uge til skolen igen starter tirsdag d. 19 januar, så der er heldigvis lidt tid til at vænne sig til tanken.

Rejsen herover gik super godt. Til trods for ekstra tid til at boarde flyet i Heathrow og dermed en forsinkelse på en lille time, så ventede der en behagelig overraskelse. Jeg var blevet upgraded til business-class, YES! Det gjorde heller ikke det hele mindre godt at Jesper og Rebecca fra holdet sad nede som sild i en tønde på monkey class. Det er hvert fald sikkert, at jeg hurtigt kunne vænne mig til at få serveret tre retters menu og sove liggende hver gang jeg skulle flyve de 10 timer over Atlanten!

Morgenen efter ankomst omkring kl. 22 aftenen inden, stod den på første træning. Med en god gang jetlag mødte jeg op til træning. Stemning blev hurtigt sat, langbane og først 10x100 ben bedste snit st. 2.00 og efterfølgende 10x200 IM st. 3.00, vi var i gang igen! Eftermiddagen var bedre, men ikke meget lettere. Udmattet fra morgenens strabadser døde jeg hurtigt i hovedserien der lød på 10x50 bedste snit, igen på langbane.

Det tog et par dage at komme oven på igen, og jeg var virkelig glad for at der endnu ikke var noget skole. Udover enkelte indkøbsture, var alt hvad der var på programmet træning.

Nytåret blev fejret, og efter omstændighederne var det en fin aften. Alle på holdet er gået ind i dry-season, som betyder at alkohol ikke må indtages før efter topningsstævnet, PAC-10 i første weekend i marts og for mit vedkommende DM i påsken. Desuden havde vi træningen næste dag kl. 10, så det satte også visse begrænsninger for festlighederne.

Vi holdt "festen" i vores hus, alle havde masser af æblecider, da det er det der kommer i de meste champagne lignende flasker. Aftenen udviklede sig til mere hyggelig end festlig, men alt i alt var det ok. Så længe alle var sammen om det, ja så er det jo svært at føle sig snydt, selvom der helt sikkert har været et par prangende fester derhjemme.

Træning er siden de tre første dage blevet mere human og fokus er blevet rettet mod utrolig høj teknik fokus og evnen til at præstere. Ikke at det er blevet mindre hårdt af den grund, men det hele er bare lidt på en anden måde.

Af uforglemmelige serier er den der står mest frem 100x25 max. Svømmet på yards (selvfølgelig), 20 st. 1.00, 20 st. 0.50, 20 st. 0.40, 20 st. 0.30 og endelig 20 st. 0.20. Serien virkede uoverskuelig til at starte med, men som vi langsomt kom igennem og med fokus på "racing skills", et konstant antal armtag og med lidt løs efter hver 20, så udviklede det sig faktisk til en rigtig fed serie.

Som alternativt til bassinet og styrketræning, har drengeholdet hver tirsdag og torsdag haft "team bonding activities". Vi har blandt andet spillet basketball den ene dag, noget som vi i øvrigt var usandsynlig ringe til, men sjovt havde vi det. I morgen eftermiddag står den så på paintball og det er noget der er blevet set frem til længe i blandt drengene, og det skal helt sikkert nok blive en succes.

Svømningen føler jeg bliver hurtigere og mere glidende hver dag, også noget trænerne har bemærket. Det er rigtig rart at de langsigtede teknikændringer vi lavede i efteråret er begyndt at sidde fast og give udbytte. Troen på masser af hurtig svømning til marts og april er der i hvert fald stadig!