Så er jeg ved at være fremme ved målet. Efter 6 måneders træning med både løb, circuit, styrke, dryland og svømning, uden så meget som at se skyggen af afslapning, nåede jeg i slutningen af januar frem til tilpasningsfasen frem mod min topning, DM på langbane i påsken. Herfra kom der mere hvile, de hårde tirsdag og torsdags træninger var nu erstattet af restitutionspas. Generelt handlede det nu mere om kvalitet til træning. Der har hele tiden været sat hårde krav, men nu var der en øget forventning om at kravene blev opfyldt.
Ansættelsen af en ny styrketræner medførte også ændringer på den front. Færre repetitioner og lidt færre øvelser, men langt mere vægt på og øvelser der var mere relevante! Det skal ikke være nogen hemmelig at jeg var glad for, at hende styrketræneren vi havde i efteråret blev skiftet ud.
Rent svømmermæssigt oplevede jeg en kæmpe forandring. Efteråret var rigtig hårdt for mig, jeg var langt tilfreds med hvad jeg præsterede til stævner. Jeg leverede til træning, om end ikke altid hurtighedsmæssigt, så altid hvad angik anstrengelse.
Men nu vendte bøtten, og tingene begyndte efterhånden at gå den rigtige vej. Jeg ramte mine pacetider til træning og teknikken begyndte at blive mere flydende.
De andre fra holdet kørte videre ned mod deres topningsstævne, PAC-10 Championships. I starten kørte jeg ned i yards med dem, men efter at have nået tilpas med friskhed begyndte jeg at køre op igen. Dog nåede det aldrig de samme højder som i efteråret. Høj intensitet var nøglen. Masser af fart og pace, selvfølgelig krydret med masser af teknik. Ingen ”dumme meter” og stort set alt aerobt arbejde var med enten høj teknisk fokus eller øvelser.
Nu er vi så nået frem til den reelle nedtrapning. Denne uge har vi holdt længden indtil onsdag, lidt kortere restitution i dag og så tror jeg ellers det hele rigtig starter fra næste uge.
Aldrig har jeg følt mig så sikker på at jeg nok skal få et forrygende DM. Glæder mig til at komme hjem og konkurrere, svømme stærkt og vise at det stadig er SIGMA der bestemmer!
No comments:
Post a Comment