
Endnu en uge er i bogen og rutinerne er så småt ved at indfinde sig i det amerikanske. Jeg har så småt fundet ud af skolen og hvor fokus skal lægges i de enkelte klasser, samtidig har træning været til at overskue, så rutinerne langsomt kan blive bygget op.
Denne uge har budt på styrke mandag og fredag, svømning hver eftermiddag og dryland tirsdag og lørdag morgen. Styrke kører som altid hårdt og med god intensitet, så det er lidt i samme fodspor som før og henover sommeren. Desværre fik vi dog meddelt i går, fredag, at vores styrketræner Dan stopper med udgangen af næste uge. En skam, for styrketræning har virkelig flyttet holdet siden han startede i januar. Afløseren skulle dog være (næsten) ligeså kvalificeret, så håber ikke der sker de store ændringer.
Svømningen har været kørt af Seniors mandag, onsdag og fredag, og vore trænere har haft skrevet en ”optional” program på tavlen tirsdag og torsdag. Senior træningerne har været omkring 3 km og med lege mod slut, de to øvrige 5 km uden den store intensitet, meget rart at komme ind i en rytme igen.
Til dryland lykkedes det os i 8. Forsøg tirsdag morgen at komme igennem vores Perfect Wam-Up, selvfølgelig til stor begejstring! Der skulle dog en opsang til før tingene kom på rette spor. Intervalløbet på tværs af fodbold banen blev også gennemført men med lempede starttider for pigerne.
Fredag eftermiddag fik vi kaldt drengene sammen og der blev givet besked fra os ældre om at vi ville have væsentligt bedre indstilling og intensitet lørdag morgen. Målet skulle være at gennemføre første gang og ikke bare møde op.
Lørdag var indstilling på plads, folk have lært at holde takten efter vi havde øvet det fredag eftermiddag til træning, vi kom igennem anden gang!
Løbet var denne gang anderledes arrangeret. Vi blev opdelt i Freshmen Women, Freshmen Men, Returners Women, Returnes Men. Vi skulle nu som stafet gennemføre en serie af intervalløb. Der skulle løbes 4x6x60 yards, således at hver gruppe løb 60 yards før næste gruppe måtte starte, sådan fortsatte det indtil hver gruppe havde løbet 6x60 yards, 2 min pause og så på igen. Dernæst 3x6x40 yards med halvandet minut mellem hver og til slut 2x8x20 yards.
Der var fra start af god tænding på og alle var opsatte på at klare alle krav. Hver gruppe havde selvfølgelig nogle der haltede, så der blev skreget lidt ekstra!
Første missede starttid kom på de 40 yards, der så skulle løbes en ekstra gang. Men der var hele vejen igennem god attitude og folk kæmpede generelt hvad de kunne. At vi flere gange klare tiderne med ræven i vandskorpen hjalp også kraftigt på humøret. Det kan mærkes at folk er ved at være tømret bedre sammen.
Dog var der selvfølgelig et par der lave nogle unødvendige tyvstarter som resulterede i 3x200 yards sprinter til slut.
Stængerne var på dette tidspunkt godt ømme, så det var til stor glæde at vi blev kaldt sammen og fik ros for vores indsats. Dog med løftet pegefinger om ikke at skulle slagge på opvarmningen næste gang, og igen skulle starte forfra 8 gange!
Efter de så to timers dryland stod den på 15 min i isbad og 500 løs i poolen, så var det ellers weekend!
Vi drenge fik dog igen en time til at gå med en gang beachvolley, hvor intensiteten og kvaliteten også langsomt stiger ☺
Go Devils!

