The Power Jersey og Kong Vinter

Her I forårssemesteret har den hver mandag og fredag eftermiddag stået på power træning. Konceptet er at udvikle råstyrke og fart, og det opnås ved at alt der udføres mellem opvarmning og udsvømning er med maksimal ydelse.

Tingene der bliver udført i vandet er meget anderledes end noget jeg har set hjemme i lille Danmark. Første store forskel er at en stor del af træningen svømmes med T-shirt. Ideen her er fokus på udvikling af ren power og prøve at gøre sin svømning effektiv selv med den øjede modstand T-shirten giver.

Distancer varier kun i den korte ende af skalaen, maksimalt 25 yards og nogle gange helt ned til 5! Et eksempel herpå kunne være svømning fra vendeflagene til nærmeste kant med eller uden vending.

Det hele er oftest meget på trænerens gefühl og det giver en stor variation i træningen, det er meget sjældent at noget bliver gentaget mere end 2-3 gange. Vigtigt er også at man hele tiden er klar når øvelserne bliver piftet i gang.

Generel adræthed og atletiske færdigheder bringer også en langt når udgangsposition i armbøjninger skal holdes indtil der piftes, ind i 3 strækkere med klap og 12,5 sprint med tilløb.

I fredags kom så dagen hvor jeg endelig skulle stråle i power-gruppen. Efter havde vundet nogle 10 yards sprints ud fra og ind til kanten igen og et par andre øvelser, følte jeg at det var min dag.

Hver power-træning afsluttes med den altoverskyggende begivenhed: kampen for trøjen, The Power Jersey. Trøjen er en football-trøje fra vores universitetshold og selvfølgelig med påtrykt nr. 1.

Trøjen vindes gennem et udskillelsesløb. For at kvalificere sig til dette skal man have vundet minimum en enkelt øvelse i løbet af træningen.
I fredags var det så mig der trak mig sejrrigt ud af det race. Jeg fik æren af at få trøjen overrakt og bære den til næste træning hvor den igen er op til kamp.

Sidste uge var også ugen hvor vi havde besøg af Kong Vinter. Det skal i Arizona forstand forstås med nattefrost. Denne gang blev kombinationen af både frost og blæsevejr til en rekordsættende begivenhed. Den maksimale dagstemperatur nåede kun op på 40 fahrenheit (4.5 celcius), det laveste nogensinde målt i Phoenix.

Koldt var det da også når man i sine små speedos skulle ud af vandet og finde sine klipklappere gennemfrosne, uhh. Godt vi igen er tilbage på 25 grader! ☺

Guest Star Appearance

Onsdag eftermiddag har efterhånden fået for vane at byde på kendte ansigter til træning. Sidste onsdag kom Tim Tebow (Quarterback for Denver Broncos) forbi til styrketræning og idag havde vi så fornøjelsen af Eric Shanteau og hans forlovede Jerry Moss (tidligere svømmer).

Begge holdt begge et kort foredrag om team-spirit og fokus på detaljer. Eric fortalte meget rigtigt om hvordan hård træning og mange meter kan flytte en til et vidst niveau, herefter er perfektion af detaljerne det eneste der kan bringe din svømning til et højere niveau.

Eric hoppede også med i poolen. Jeg havde fornøjelsen af at dele bane med ham i opvarmning og derefter svømme head-to-head mod ham i vores hovedserie som bestod af 4x(3x50 + 2x25). 50’erne kontrolleret svømning under 200 pace og 25’erne som en undervand og en sprint.

Jeg følte mig selv meget godt kørende holdende 29.1 – 29.5 (32.4 – 32.9 omregnet til kortbane meter) på alle 50’erne med 7 armtag per bane. Jeg kørte en medley og hr. Shanteau fulgte særdeles godt med da jeg kørte fly og ryg. Han kørte 27.6 – 27.8 (30.8-9) på en stor del af hans 50 bryst pace. Da spurgte om hans stroke-count var svaret 5 (FEM!), Uhh.

Det var meget inspirerende at ligge ved siden af en brystsvømmer i absolut verdensklasse. Ydermere mere var han en meget nede på jorden fyr og blev hængende efter træning, kiggede lidt teknik og gav os feedback på vores pull-outs.

Shanteau var i øvrigt på vej til LA, her skal han i den kommende tid skal svømme med Trojan Swimclub hvor Mads Glæsner også svømmer. Det er efterhånden en imponerende samling brystsvømmere der dagligt hopper i vandet der. Både Kitajima, Ed Moses, Jessica Hardy og Rebacca Soni gør vandende usikre her.

Kunne være man skulle tage en studietur og studere lidt teknik? ☺

Opsamling!

Ja så gik der tre måneder siden jeg sidst fik skrevet herinde, så nu er tiden igen ved at være moden til en opdatering.

I november og december fortsatte den hårde træning. Det hele blev toppet af med 6 hårde dage efter de sidste eksamener var afsluttet. Konceptet fra trænernes side var at alle skulle kunne tage hjem til jul med god samvittighed, dette skulle de ”memorable sets” hjælpe os med.

Af de mest memorable træningssets kommer 40x75 max og 8x800IM op i erindringen.

De 40x75 max var start 2 min og blev for mit vedkommende kørt som 25max/50løs, 50max/25løs, 25max/50løs og den sidste som 75 max. Nogle kørte en ”lettere” variation, mens andre kørte den som reelle 40x75 max. Denne serie er kun mulig når man er kørt op i et ”træningslejr-mode” og er så nedbrudt at der går lang tid før egentlig syre produceres. Dog kunne man under en stor del af serien sagtens føle at man var i live!

De 8x800 IM blev kørt af ”lang” gruppe, mens vi i den en smule kortere gruppe kørte 6x3x3x100 crawl med en faldende starttid, startende fra 1.20 og den hurtigste ned til ca. 0.56 (omregnet til kortbane meter). For det skarpe svømmekyndige øje vil det nok synes tæt på umuligt at klare en starttid så hurtig midt inde i et 5400 yard-set. Det var det også! Det var rart at kunne tage hjem til jul og have det lidt bedre med bare at få slappet en smule af og set familie og venner.

På vej hjem blev det til ufrivillige 24 timer i Chicago, der ligesom det nordlige Europa også var ramt at snekaos. Vi ankom fra Phoenix og tilbragte 45 min på landingsbanen før vi kom til vores gate. Stress og jag for at nå flyet til København, vi missede det med 5 min, ØV.

Heldigvis rejste jeg sammen med min roommate der kommer fra Malmø. Dette gjorde en ekstra dag i Chicago, til en efter omstændighederne, udmærket tur til downtown hvor fik set Navy Pier, Hancock Tower, Macy’s, et tysk julemarked og hvad Chicago, i rigtig amerikansk julestemning, ellers havde at byde på.

Om aftenen var det over Atlanten, direkte hjem til julefrokost (bogstavelig talt!), sne, juleaften, familiehygge, flere julefrokoster og så var det ellers tilbage til Arizona igen den 31. December, knap tids nok til at opleve nytårsaften.

At være hjemme i kun 10 dage var meget kompakt og til tider rimelig stressende. Der er så mange mennesker man ikke har set i næsten et halvt år, som man gerne vil tilbringe tid med i den korte stund derhjemme. Dog skal ikke herske tvivl om at turen er det hele værd, og at være hjemme giver om ikke andet en masse mentalenergi.

Tilbage i Arizona landede jeg den 31. December kl 22.10, lige tids nok til at hoppe ind i det nye år og få nyheden om at vi havde dual-meet nytårsmorgen kl. 0930, uhm!?

Aldrig har jeg følt mig så stiv i min krop som den morgen, så det var godt at vores træner efter bedste pædagogiskeevne 100 og 200 yards afløst af 150. Jeg fint tilfreds med at dual-meetet var ikke-scorende og mest af alt var det en omgang race-træning.

Indgangen til det nye år markerer også indgangen til nye tider rent træningsmæssigt. Vi går fra mere mængdebaseret (teknik er altid i fokus) over til fart og tempoorienteret, med stor fokus på stævneorienteret svømning. Dette er klart det jeg bedst kan lide i træningen, så det er glade tider for mig personligt, generelt også for mange andre.

Der har været tider i efteråret hvor man har følt at man blev trænet som en 13-årrig pige med speciale i 400 bryst, spurgt sig selv om det var det hele værd og trænerne om det virkelig kunne være rigtig vi skulle nedbryde vores kroppe på så ekstremvis? Hver gang har svaret været ja, efterfulgt med en forsikring om at det hele nok skal blive betalt af til vores topningsstævne, PAC-10, første uge i marts.

En mentalt hård proces er det helt sikkert, ”what doesn’t kill you, makes you stronger” og at ”livet ikke altid er en dans på roser” har ofte været de motiverende strofer man har måtte fortælle sig selv for at finde en dybere mening.

Træningen begynder da også at køre bedre og bedre, hvis ikke dag for dag, så uge for uge og jeg føler igen at jeg er ved at have en indre tro på at jeg nok skal svømme stærkt om fire uger til PAC-10!

Dette var et lidt længere blogindlæg, jeg følte det var nødvendigt efter nogle måneders fravær. Den kommende tid vil jeg forsøge at komme med korte, NÆSTEN daglige opdateringer og så forsøge at samle ind i mellem. Til korte opdateringer vil jeg plot giv et praj på facebook, mens jeg nok på normalvis skal gøre opmærksom på de længere indlæg.

Go Devils!

- Julius Schmidt