Opsamling!

Ja så gik der tre måneder siden jeg sidst fik skrevet herinde, så nu er tiden igen ved at være moden til en opdatering.

I november og december fortsatte den hårde træning. Det hele blev toppet af med 6 hårde dage efter de sidste eksamener var afsluttet. Konceptet fra trænernes side var at alle skulle kunne tage hjem til jul med god samvittighed, dette skulle de ”memorable sets” hjælpe os med.

Af de mest memorable træningssets kommer 40x75 max og 8x800IM op i erindringen.

De 40x75 max var start 2 min og blev for mit vedkommende kørt som 25max/50løs, 50max/25løs, 25max/50løs og den sidste som 75 max. Nogle kørte en ”lettere” variation, mens andre kørte den som reelle 40x75 max. Denne serie er kun mulig når man er kørt op i et ”træningslejr-mode” og er så nedbrudt at der går lang tid før egentlig syre produceres. Dog kunne man under en stor del af serien sagtens føle at man var i live!

De 8x800 IM blev kørt af ”lang” gruppe, mens vi i den en smule kortere gruppe kørte 6x3x3x100 crawl med en faldende starttid, startende fra 1.20 og den hurtigste ned til ca. 0.56 (omregnet til kortbane meter). For det skarpe svømmekyndige øje vil det nok synes tæt på umuligt at klare en starttid så hurtig midt inde i et 5400 yard-set. Det var det også! Det var rart at kunne tage hjem til jul og have det lidt bedre med bare at få slappet en smule af og set familie og venner.

På vej hjem blev det til ufrivillige 24 timer i Chicago, der ligesom det nordlige Europa også var ramt at snekaos. Vi ankom fra Phoenix og tilbragte 45 min på landingsbanen før vi kom til vores gate. Stress og jag for at nå flyet til København, vi missede det med 5 min, ØV.

Heldigvis rejste jeg sammen med min roommate der kommer fra Malmø. Dette gjorde en ekstra dag i Chicago, til en efter omstændighederne, udmærket tur til downtown hvor fik set Navy Pier, Hancock Tower, Macy’s, et tysk julemarked og hvad Chicago, i rigtig amerikansk julestemning, ellers havde at byde på.

Om aftenen var det over Atlanten, direkte hjem til julefrokost (bogstavelig talt!), sne, juleaften, familiehygge, flere julefrokoster og så var det ellers tilbage til Arizona igen den 31. December, knap tids nok til at opleve nytårsaften.

At være hjemme i kun 10 dage var meget kompakt og til tider rimelig stressende. Der er så mange mennesker man ikke har set i næsten et halvt år, som man gerne vil tilbringe tid med i den korte stund derhjemme. Dog skal ikke herske tvivl om at turen er det hele værd, og at være hjemme giver om ikke andet en masse mentalenergi.

Tilbage i Arizona landede jeg den 31. December kl 22.10, lige tids nok til at hoppe ind i det nye år og få nyheden om at vi havde dual-meet nytårsmorgen kl. 0930, uhm!?

Aldrig har jeg følt mig så stiv i min krop som den morgen, så det var godt at vores træner efter bedste pædagogiskeevne 100 og 200 yards afløst af 150. Jeg fint tilfreds med at dual-meetet var ikke-scorende og mest af alt var det en omgang race-træning.

Indgangen til det nye år markerer også indgangen til nye tider rent træningsmæssigt. Vi går fra mere mængdebaseret (teknik er altid i fokus) over til fart og tempoorienteret, med stor fokus på stævneorienteret svømning. Dette er klart det jeg bedst kan lide i træningen, så det er glade tider for mig personligt, generelt også for mange andre.

Der har været tider i efteråret hvor man har følt at man blev trænet som en 13-årrig pige med speciale i 400 bryst, spurgt sig selv om det var det hele værd og trænerne om det virkelig kunne være rigtig vi skulle nedbryde vores kroppe på så ekstremvis? Hver gang har svaret været ja, efterfulgt med en forsikring om at det hele nok skal blive betalt af til vores topningsstævne, PAC-10, første uge i marts.

En mentalt hård proces er det helt sikkert, ”what doesn’t kill you, makes you stronger” og at ”livet ikke altid er en dans på roser” har ofte været de motiverende strofer man har måtte fortælle sig selv for at finde en dybere mening.

Træningen begynder da også at køre bedre og bedre, hvis ikke dag for dag, så uge for uge og jeg føler igen at jeg er ved at have en indre tro på at jeg nok skal svømme stærkt om fire uger til PAC-10!

Dette var et lidt længere blogindlæg, jeg følte det var nødvendigt efter nogle måneders fravær. Den kommende tid vil jeg forsøge at komme med korte, NÆSTEN daglige opdateringer og så forsøge at samle ind i mellem. Til korte opdateringer vil jeg plot giv et praj på facebook, mens jeg nok på normalvis skal gøre opmærksom på de længere indlæg.

Go Devils!

- Julius Schmidt